Læsninger:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde: »Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.« Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.« Lukasevangeliet 21,25-36

Prædiken

Det er adventstid, og det er tiden hvor vi venter på Jesus. I dag minder teksten os om, at vi også venter på Jesus i et større perspektiv. At vi venter på at Jesus vil komme og dømme verden, når den får sin ende. Klimaeksperter, meteorologer osv. forudsiger alle, at jorden vil få sin ende engang, sådan som kristendommen altid har sagt. Men hvad sker der så efter undergangen?

Der er to meget forskellige måder at forholde sig til undergangen på, som begge er velkendte. Den ene er med frygt, og den anden er med håb. Frygten er velkendt fordi vi fodres med frygt hele tiden. Frygt for fortabelse, økonomisk kolaps, klimaforandring, islamisering, rygerlunger, afvikling af velfærdsstaten osv. Venter man på undergangen med frygt, så er det sandsynligvis også en frygt for, at der ikke er noget ‘bagefter’, eller at det ikke vil gå os godt, hvis vores liv skal bedømmes af Gud. 

Den anden måde er med håb. Den er for nogle velkendt, fordi det har været prædiket lige siden Jesus gik omkring i Judæa i sandaler for lidt over 2000 år siden. Der er et håb ved dommedag, fordi der netop er et ‘bagefter’, hvor Gud vil gøre alting nyt. 

Hvad angår frygten, så er det ikke fordi der ikke er grund til at være bange. Vi har altid scenarier at være bange for i vores verden. Men ofte gør frygten, at vi bliver bange for det forkerte og klamrer os til det velkendte, eller også fører den os langsomt ind i apati og magtesløshed: Vi kan alligevel intet gøre. Håbet er det modsatte: Der kan være grund til at være bange, og måske kan vi ikke gøre noget, men det betyder ikke, at der ikke kan ske en forandring til noget nyt og bedre. 

Jeg vil give et eksempel. Da Martin Luther King i 1960’erne prædikede imod en umenneskelig forskelsbehandling af sorte og hvide, kunne han have spillet på frygten for raceuroligheder og den had og vold det kunne medføre. Han kunne forudsige, at undertrykkelsen ville føre til marginalisering og social uro. Han kunne sige “Nu skal jeg fortælle jer hvilket mareridt der venter, hvis ikke vi gør noget”. Men det gjorde han ikke. Hans berømte tale startede med ordene “I have a dream”. “Jeg har en drøm, en drøm om, at sorte og hvide kan leve med hinanden som ligeværdige borgere.”

Han planter et håb midt i mørket. Og håbet havde den virkning, som det altid har: Det giver handlekraft, frygtløshed og livsmod. Det var hvad hans tilhørere fik, også selvom det hverken afskaffede problemerne eller gjorde kampen imod racisme mindre hård. Og alligevel blev alting forandret fordi man havde et håb om, at det kunne være anderledes. 

Derfor er håb enormt vigtigt. Og det er håbet Jesus taler til i dag, når han taler om undergangen, ikke til frygten. Han siger, at “himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå”. Håbet Jesus bringer, det rækker udover døden, og udover jordens undergang. 

Dommedag er kun undergang for den, der vil klare alting selv. Dommedag er derimod håb for den, der har indset, at det ikke går, og der skal noget andet til. Skal man tro hvad Jesus talte om, så betyder ‘undergang’ faktisk ‘overgang’. Gud vil gøre alting nyt, skabe et nyt sted, hvor vi skal bo sammen med Gud, i et liv uden sorg og smerte. Jordens undergang, eller vores livs ende, er ikke bare mørke og undergang, men en ny begyndelse, og derfor behøver vi ikke vente det med frygt, men kan vente det med håb, forventning og frimodighed. Amen.