Læsninger:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«  Lukasevangeliet 2,1-14Prædiken

Prædiken

Har du hørt om en dansk teolog og filosof, der hed Søren Kirkegaard?

Han levede for 200 år siden, og var kristen, som de fleste var dengang. Han er verdenskendt stadigvæk, fordi han tænkte og skrev mange kloge tanker. 

En af de ting han tænkte over, det handlede om julenat, da Gud blev menneske. Hvordan skal vi forstå og forklare det der skete dengang, den første juleaften? Han skrev noget, der sidenhen er blevet til et eventyr, som hedder “Kongen og Blomsterpigen”: 

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik, som det skulle. En dag, da han var på vej hjem til slottet, kom han forbi torvet. Der faldt hans blik på en pige, som solgte blomster ved en bod. Hun var så smuk, at han ikke kunne få hende ud af sine tanker.

Han begyndte nu at drage ud hver eneste dag og altid hen forbi torvet. Han kunne slet ikke lade være. Da en måned var gået, var han klar over, at han elskede pigen, og at han ville gifte sig med hende. Men hvordan skulle han bære sig ad? Hvordan skulle han bære sig ad med at vinde hendes hjerte? Kongen prøvede at finde en løsning på problemet. Han hverken spiste eller sov, men tænkte og spekulerede og var ved at gå til af sin forelskelse.

Efter et par dage, fandt han på råd. Han ville komme til hende på torvet i en gylden vogn, trukket af hans seks fineste heste. Foran ham skulle et orkester spille, og bag ham skulle det flotteste regiment i hans hær komme i skønne uniformer. Vognen skulle standse ved blomsterpigens bod, og den røde løber skulle rulles ud. Han ville gå frem imod hende, klædt i sine allerfineste klæder med krone på og de kongelige smykker. Hvor ville hun blive imponeret!

Men lidt efter fortrød kongen. Det gik jo ikke. Hun ville ganske sikkert blive imponeret, men at være imponeret og at elske, dét er slet ikke det samme.

Så fik kongen en anden ide. Han ville give hende den gyldne vogn med de seks heste. Han ville give hende gaver: et helt regiment soldater, et marchorkester, smykker, penge og verdens smukkeste klæder. Hun ville med garanti blive taknemmelig!

Men dagen efter havde kongen også opgivet den ide. For at være taknemmelig, at være evigt taknemmelig, og så at elske, dét er slet ikke det samme.

Han tænkte på, hvad der mon ville ske, hvis han befalede pigen at gifte sig med ham, og hun så senere ikke elskede ham. Det var en foruroligende tanke for kongen, thi han ønskede ikke blot en dronning, men først og fremmest en hustru, som elskede ham. Ville hun nogen sinde kunne glemme, at han var konge og hun bare en simpel blomsterpige?

Til sidst indså kongen, at der i virkeligheden kun var én løsning.

Han skulle ikke komme til pigen som konge, men klædt som tigger eller bonde og forsøge at vinde hende som en af hendes egne.

Så tidligt om morgenen den næste dag, mens det endnu var mørkt, gik den unge konge ud af slottets bagindgang og vandrede til torvet. Hvor var han nervøs og usikker! Han, som havde magt over hele riget, magt over alle landets penge og soldater, var pludselig ganske magtesløs.

Der var nemlig noget, som han ingen magt havde over – det som han allermest ønskede sig: pigens hjerte. I hjertet er det nemlig kun friheden, der kan råde. Friheden til at elske eller lade være, - friheden til at sige ja eller nej, - for man kan ikke tvinge nogen til at elske sig.  

Om kongen fik held med sin plan? Det ved vi ikke. Det afhænger helt og holdent af pigen…. 

Sådan slutter eventyret om Kongen og Blomsterpige. Men hvad siger I, tror I det virkede? (…)

Her i julen handler det om en anden konge – Himlens konge – Jesus, som blev født i Betlehem. Han var ikke noget helt almindeligt barn, vi siger, at han var Guds søn, som faktisk var Gud selv, som gerne ville vinde menneskenes hjerte. I bibelens Gamle Testamente er der mange historier om, at han prøvede at vinde menneskenes hjerter lidt ligesom kongen i eventyret: Med magt, pragt og tvang. Og der er masser af historier i Bibelen, i Det Gamle Testamente om, at han prøver at gøre det lidt ligesom kongen i Søren Kirkegaards eventyr; med magt og pragt og tvang. Men det duede ikke – hvis han ville vinde menneskers hjerte, måtte han lade os beholde vores frihed og komme som en af os – som et lille bitte barn, der vækker kærlighed og glæde, helt uden tvang.

Det var det, som skete dengang i Betlehem, i den første jul; at Gud blev et menneske for at vinde vores hjerter og få os til at elske både Gud og hinanden; ikke fordi vi skal, ikke fordi vi bliver tvunget til det – men fordi vi ikke kan lade være.

Om Gud fik held med sin plan, kan vi så spørge, ligesom Søren Kirkegaard? Ja, det afhænger jo helt og holdent af os. - Men i hvert fald skal vi nu fejre julen endnu engang, som mennesker har gjort lige siden – og høre og synge om det lille barn, om Gud som blev menneske – og jeg ønsker jer alle en glædelig jul, en dejlig ferie og et godt nytår i kærlighed og frihed. Amen