25/03/2025 0 Kommentarer
Retrætedag
Retrætedag

Nyd Hammer Bakkers ro i selskab med andre. Vi tilbringer det meste af dagen i stilhed og fokuserer på den indre oplevelse. Der vil være forskellige aktiviteter og øvelser i løbet af dagen, som man deltage i eller lade være. Indholdet er frit - du bestemmer selv, hvad du vil gøre med tiden.
For dem der har lyst er der mulighed for at overnatte i kirken og slutte med gudstjeneste pinsedag kl. 10. Det er en helt særlig oplevelse at sove i et kirkerum og vågne op under hvælvingerne. Hvis du tilmelder dig overnatning, bedes du medbringe madras/liggeunderlag og sovepose/dyne plus almindeligt overnatningsudstyr: nattøj, tandbørste etc. Det får du mere information om, når dagen nærmer sig. Vær opmærksom på, at det meste af kirkegulvet er stengulv. Det kan altså være en god ide med noget ekstra polstring og isolering.
Vi slutter lørdagen af med en andagt kl. 20 og siger farvel til de deltagere, som ikke overnatter.
Det er gratis at deltage. Der serveres enkle måltider til frokost og aftensmad, og der vil desuden være kaffe/te/snacks til rådighed hele dagen. Retrætedagen gennemføres ved minimum fem tilmeldte. Overnatning gennemføres ved minimum to tilmeldte. Retræteleder er kirke-/kulturmedarbejder Tenna Svensson. Spørgsmål kan stilles til hende på tennalyng@gmail.com eller 60195980.
Tilmelding i formularen herunder senest onsdag den 4. juni.
Kommentarer